Om Arboehus.dk

På trods af navnet Arboehus.dk er ejendomsmæglerforretningen baseret på en god gammeldags vestjydsk måde at arbejde på. Vi er nemlig overbeviste om at enhver hushandel, hvad enten der er tale om et køb eller et salg, bygger på et fundament af oprigtig begejstring, ærlighed, indlevelse og evnen til at kunne matche mennesker og ejendomme. Har du ønsket om at handle med en ægte lokal og uafhængig ejendomsmægler i Limfjordslandet i Vestjylland? Ja så er du endt det rette sted. Vores primære arbejdsområder er Jegindø, Thyholm, Thy, Sydthy og Struer.

Ejendomsmæglerfirmaet Arboehus.dk i Vestjylland er 100% ejet og drevet af Ejendomsmægler, MDE, Dennis Studsgaard Arboe. Firmaet bliver drevet fra hjemmeadressen på det skønne Jegindøs nordlige spids - lokalt kendt som ”Æ´ Himmeri´” eller på nudansk ”Himmeriget”. Adressen nærmere bestemt Ternevej 5, Jegindø, 7790 Thyholm (Struer Kommune). Her bor Dennis sammen med sin kone og 2 døtre. Dennis er født og opvokset på Jegindø i Vestjylland og er den eneste ejendomsmægler med forretningssted på Thyholm og han kan ikke blot kalde sig lokal, men også indfødt. Eller med et andet ordvalg - din egns egen ejendomsmægler i Limfjordslandet Vestjylland.

Dennis blev i 2001 færdiguddannet og registreret Ejendomsmægler i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dennis er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (MDE). Siden 2001 har han beskæftiget sig med ejendomshandel og arbejdet som ejendomsmægler dels i Aalborg, Støvring, Svenstrup, Vinderup (afdelingsleder) og Struer (afdelingsleder). Tidligere har Dennis arbejdet som uafglært tømrer og har således også god baggrundsviden om håndværk, hvilket ofte er en fordel, når der skal vurderes og handles fast ejendom.

Som et helt uafhængigt ejendomsmæglerfirma er vi fuldt ud selvbestemmende og har ingen interesser ud over at give dig den bedst mulige oplevelse og løsning, når du handler fast ejendom – både som sælger og køber. Vi sætter en stor ære i at gøre tingene ordentligt og korrekt første gang og er som medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening fuldt ud omfattet af forsikringer og garantistillelser som de større kæder/ejendomsmæglerforretninger. Vi har dog gennem vores størrelse og ejerstruktur den fordel, at beslutninger kan tages med det samme – vi skal ikke spørge nogen steder. Vi har selvfølgelig mulighed for at henvise til pengeinstitutter, kreditforeninger og forsikringsselskaber, hvis dette er et ønske. Vi bestræber os i den forbindelse på altid at finde de bedste løsninger for dig ud fra et objektivt grundlag.

Arboehus.dk koncentrerer sig om et arbejdsområde med vurdering af og handel med villaer, fleksboliger, sommerhuse (i øvrigt et af vores specialer), nedlagte landbrug, mindre landbrug (uden produktion), liebhaveri, blandet bolig og erhverv, grunde og projektsalg i Vestjylland. En bred vifte måske? - men området vi bor i indbyder til det og vi kan det hele - hvad enten det er med fjordblik eller bliktag. Står du som køber og har brug for rådgivning, når du skal købe ejendom? Her kan vi som ekspert i bolighandel selvfølgelig også hjælpe til og måske en da bedre end en advokat. Dette dog selvfølgelig kun hvis du køber ejendom hos en anden mægler. Se mere herom ved at klikke her eller under menupunktet ”Køberrådgivning” øverst på siden.

 

Boliger diskret til salg på Arboehus.dk

Du kan også foretage boligsøgning bland landets ejendomsmæglere på boligsiden.dk

 

Arboehus.dk er ansvarsbevidste og miljøbevidste. Vi handler og køber vores produkter lokalt, her hvor vi bor, når det er forretningsmæssigt forsvarligt. Vi anvender kun Svanemærket papir. Vi har ved indkøb af kontormaskiner og EDB haft fokus på forbruget og kun købt udstyr, der er mærket med Energy Star. Vores hus og kontor opvarmes af jordvarme. Dette fordi vi holder af og sætter stor pris på området og naturen vi bor og arbejder i. Vi forsøger således, der hvor vi kan, at hjælpe til med at bevare den bedst muligt.

Ejendomsmæglervirksomheden har tegnet ansvarsforsikring og garantistillelse hos Tryg Forsikring, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, Tlf.: 70112020. Forsikringen dækker kun formidling af fast ejendom beliggende i DK, som udføres fra kontorer med beliggenhed i Europa. Forsikringen er tegnet via ejendomsmæglerens faglige organisation Dansk Ejendomsmæglerforening. Find Dansk Ejendomsmæglerforening og Tryg her www.de.dk og www.tryg.dk 

Virksomhedens indehaver og ansatte er alle medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening. Lovgivningen for ejendomsmæglere er underlagt Erhvervsstyrelsen. "Ejendomsmægler" er en beskyttet titel, hvorfor titlen kun må benyttes af personer, der er registrerede i Erhvervsstyrelsens ejendomsmæglerregister. Find Erhvervsstyrelsen her www.erhvervsstyrelsen.dk

Vil du som forbruger klage over en ejendomsmægler, kan dette ske til Klagenævnet for Ejendomsformidling, Islands Brygge 43, 2300 København S, tlf. 70 25 36 66, www.ejendomsmaeglernaevnet.dk.

 

Samarbejdsaftaler:

Ejendomsmæglerne.dk

Willis & Frida Forsikring

Hvidbjerg Bank, Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab A/S og Udenombanken.dk

EDC Ringkøbing

 

Der modtages provision, vederlag, rabat for fremskaffelse af/henvisning til:

Ejendomsmæglerne.dk

Willis & Frida Forsikring

Hvidbjerg Bank, Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab A/S og Udenombanken.dk

EDC Ringkøbing

 

Kontakt os for yderligere oplysninger om provisionens, vederlagets eller rabattens størrelse.