Fritidshus
Hvidbjerggårdsvej 18
7755 Bedsted Thy
Sagsnr.: FH948078
Kontantpris | 1.995.000 |
Udbetaling | 100.000 |
Ejerudgift: Månedlig ejerudgift:Ejerudgiften er de udgifter, som den nye ejer af boligen skal betale det første år ud over renter og afdrag på lånet. Ejerudgiften dækker bl.a. ejendomsværdiskat, grundskyld og husforsikring samt udgifter til renovation m.v. Ejerudgifterne indeholder også eventuel gæld, som køber overtager uden for købesummen. | 2.184 |
Brt./Net.: Månedlig brutto / netto:Bruttoudgiften er den samlede ydelse forbundet med en standardfinansiering uden rentefradrag og eksklusiv ejerudgifter, forbrugsafhængige udgifter samt løbende vedligeholdelse. Nettoudgiften er lig med bruttoudgiften efter fradrag af skattemæssigt fradrag. Da der er tale om en standardfinansiering, vil den i visse tilfælde ikke kunne opnås. Brutto/nettoydelse omfatter ikke ejendommens ejerudgifter, eftersom ejendomsmægleren iht. loven ikke må sammenlægge ejerudgift med brutto/nettoydelse. For at beregne den samlede månedlige boligudgift, skal ejerudgiften derfor tillægges hhv. brutto- og nettoudgiften. Bemærk at der herudover vil være udgifter til forbrugsafhængige forhold. | 8.118/7.134 |
Grund m² | 21485 |
Bolig m² | 174 |
Kælder m² | 0 |
Værelser | 5 |
Antal plan | 2 |
Øvr. byg. m² | 6 |
Opført | 1976 |
Hvidbjerggårdsvej 18
7755 Bedsted Thy
Siesta er ikke det rigtige valg for jer, der går og drømmer om et Sol og Strand sommerhus. Siesta er det arkitekttegnede kvalitetshus for kunstnere, forfattere, musikere eller andre, som søger roen i et fritidshus midt i naturen. Det ligger 500 meter fra Nationalpark Thy, så der er let adgang til kantareller, sortebær, blåbær, havtorn samt porse til snapsen. Er I til timelange vandreture, så værsågod!
Den 20 kilometer lange cykeltur rundt om Ørum sø, kan I gratis cykle hver eneste dag året rundt. Er ruten for kort, supplerer I bare med Ove sø og Flade sø. Surfing foregår i Vesterhavet ved Klitmøller samt i Krik Vig, hvor I for øvrigt også kan vinterbade sammen med alle de andre. Vestervig kirke, Nordens største landsbykirke, ligger kun 10 kilometer syd herfor. Her kan I sommeren igennem nyde de berømte koncerter.
Ja, er I til kultur, skal I vide, at kulturen har det godt her på egnen, hvor foreningslivet blomstrer, og I bliver taget godt imod overalt.
Vil I have det privilegium at bo på vildgæssenes trækrute, eller vil I kunne fryde jer over, at tranerne morgen og aften flyver hen over jeres hus på vej mellem reviret på Klitheden og fourageringen i Åkjær enge, ja så er Siesta stedet for jer. Havørnene svæver jævnligt højt oppe over trætoppene.
Hvis det er i orden, at I ser rådyrlam lege tagfat på græsplænen, mens I drikker morgenkaffe, og mens mutter rå søger at stille den evige sult i de urter i højbedet, som I selv skulle have spist, så er Siesta stedet for jer.
Måske er I jægere og gerne vil skyde en skovdue, en skovsneppe eller en sommerbuk, så kan I gøre det i jeres egen skov, hvis I ikke får bukkefeber og derfor ikke kan ramme. I skoven kan I skaffe alt det brændsel, I har brug for i jeres 174 m2 store hus. Ligger træhugst ikke lige for jer, så sælg træerne til naboen, og tænd for varmepumpen fra 2018.
Siesta skal ikke beskrives her. Det skal ses.
Huset har egentlig sommerhusstatus, men nuværende ejere har i 20 år haft tilladelse til at bo i det hele året.
Huset indeholder:
Stueplan: Entré/gang - badeværelse - stue - køkken med spiseplads - værelse og soveværelse.
1. sal: Repos - rummelig stue - værelse med hems - bad og sauna.
Ejendommen består af 3 matrikler, der sælges samlet med et areal på i alt 21.485 m2 grund og er fordelt således:
- Sommerhus 2.108m2 grund
- Ekstra ubebygget og selvstændig sommerhusgrund 1.170 m2 grund
- Skovparcel (frijord) 18.207 m2 grund
Isolering ifølge bygningstegninger:
Gulv: 50 mm rockwool batts + 200 mm leca Ydervægge: 75 mm rockwool + molersten indvendigt Etageadskillelse: 100 mm rockwool Loft: 200 mm rockwool Vinduer: Energiglas
Vandforsyning: Privat, alment vandforsyningsanlæg - Svankjær Vandværk
Kloakforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg - Energi Hurup (tagvand afledes til faskiner)
Opvarmning: El (luftvarmepumpe fra 2018) og brændeovne (Christiansfelder kakkelovn i stueplan + konvektionsovn 1.sal)
Vej: Fælles/privat
Fibernet: Ja - Altibox