Saturnvej 11, Uglev, 7790 Thyholm

Ejendommen:
Særdeles charmerende ejendom beliggende i landsbyen Uglev, hvortil der er togforbindelse, gode tilkørselsforhold i bil og cykelafstand til god badestrand mv. Her bor du roligt og tæt på skøn natur og alligevel med virkeligt gode transportmuligheder og kun ca. 15 min. kørsel til Struer. Skøn lukket, ugeneret og nem have med dejlig let hævet flisebelagt terrasse, drivhus indrettet til hyggeligt ophold også når duggen falder. Yderligere flisebelagt terrasse til aftensolen i bunden af haven. Til huset hører i øvrigt muret garage og brændeskur. Huset er generelt i rigtig fin og indflytningsklar stand. Huset har bl.a. 4 gode soverum, 2 badeværelser og dejlig rummelig stue. Ejendommen har permanent tilladelse til flexbolig, så huset kan anvendes som sommerhus, hvis du ønsker.

Indretning:
Entré med trappe til 1.sal. Gråt klinkegulv ilagt varme. Loft til kip med glatte gipslofter. - Stue med opholdsafdeling, brændeovn samt god spiseplads. Lyst laminatgulv ilagt varme. Ludet rustikloft. - Åben forbindelse til køkken med sprøjtemalede køkkenelementer og grå laminatbordplade. Gråt linoleumsgulv og malet rustikloft. - 3 trin ned til bryggers/baggang med videre adgang til lille ikke færdiggjort viktualierum. Fra bryggers er der adgang til lækker solbeskinnet og flisebelagt let hævet terrasse mod SV hvorfra du har adgang til fyrrum/redskabsrum. I bryggers er der V+T med bordarrangement med vask. Gråmeleret klinkegulv ilagt varme og rustikloft. - Soveværelse med faste skabe og lyst laminatgulv og ludet rustikloft. - Badeværelse med muret brus i hjørnet, hvid sanitet og vaskemiljø i træfinér. Lyst klinkegulv ilagt varme og ludet rustikloft.
1.sal (renoveret i 2006-7):
Fordelergang med lyst laminatgulv og glat gipsloft. - Værelse med lyst laminatgulv og glat gipsloft. - Teknikrum/walk-inn closet med lyst laminatgulv og glat gipsloft. - Rummeligt badeværelse med lækkert spabad og bruseniche i hjørnet. Hvid sanitet og hvidt vaskemiljø med helstøbt terrazzoplade og vask i ét. Linoleumsgulv ilagt varme og glat gipsloft med stjernehimmel. - Værelse med lyst laminatgulv og glat gipsloft. - Rummelig værelse i enden med faste skabe med skydelåger. Lyst laminatgulv og glat gipsloft.

Isolering ifølge Energimærke med karakter F:
Gulv: 30-50 mm mineraluld/polystren, 200 mm polystren og 100 mm mineraluld Ydervægge: Massiv, 30-50 mm mineraluld + delvist 75 mm indvendig isolering Loft: 250/300 mm mineraluld Vinduer og døre: Tolags termo og trelags energiglas

Vandforsyning: Privat vandforsyningsanlæg (Uglev Vandværk)
Kloakforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg (Struer Energi)
Opvarmning: Pillefyr (Baxi fra ca. 2000) + Brændeovn
Vej: Offentlig
Fibernet: Ja

Link til Tjek Boliglån: https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.